eliaskrause.dk – troværdig mandestemme

Dette er historien om en mand, der har været bidt af alt hvad der med lyd at gøre – radio især – siden han var helt lille.

 

Jeg kan stadig huske den første gang, radio gav indtryk på mig. Det var noget så simpelt som en studievært på NVR – Nordvestjyllands Radio – der snakkede med en glad lytter i telefonen. Det var i mine helt unge dage, og jeg tænkte at jeg enormt godt kunne tænke mig at være ham inde i radioen, der gjorde lytterne glade.

 

Som 14-årig gik min helt store drøm i opfyldelse. Jeg fik mit eget program på Radio Skive – Partymix – én time ugentligt. Det udviklede sig til flere og flere timers radio om ugen – og som 16-årig flyttede jeg hjemmefra for at bo i Skive, så jeg kunne sende mit daglige program fra kl. 10-14.

 

Senere skiftede jeg frekvens og var ansat på Radio Limfjord i en årrække. Jeg kom også til Radio Viborg, inden jeg endte på Danmarks største regionale, kommercielle radio – Skala FM. Her startede jeg som eftermiddagsvært og er ny ansat som Head of Imaging – som egentlig bare betyder ‘ham med ansvaret for alle Skala FM’s imagingproduktioner’.

 

i 2015 blev Skala FM og VLR bedste venner i forbindelse med fusionen af tre store mediehuse. I dag er jeg således Head of Imaging for både VLR og Skala FM. Et job jeg elsker, fordi jeg hver eneste dag får lov til at bruge min kreativitet, min stemme og min kærlighed for god lyd.

 

Mens andre holder fri når arbejdsdagen er overstået, sætter jeg mig i stolen i mit eget studie. Det er her, du kommer ind i billedet: Gennem min virksomhed eliaskrause.dk producerer jeg nemlig lyd og speaks små og store kunder i hele landet: Imaging til radio, speak til tv, lyd til webvideo – you name it.

 

Mit mål hver eneste dag er at producere noget som jeg er stolt af. En speak eller produktion skal ikke bare være “god nok”. Den skal lyde lækkert, være effektiv og give mig lyst til at trykke play én gang til.

 

Nu hvor du kender lidt til min baggrund og kærlighed til lyd, kan du måske se mig som samarbejdspartner på dit projekt? Du er i hvert fald altid velkommen til at sige hej i en mail eller på telefonen – og jeg giver selvfølgelig gerne et helt uforpligtende tilbud!